|
|
Sådan gør vi ...Afdækning af pensionspolitik - Valg af pensionsselskab - Individuel rådgivning - Rådgivning - Løbende information Inden virksomhedens pensionsordning sammensættes, er det vigtigt, at virksomheden tager stilling til, om der f.eks. skal være dækning til efterladte i forbindelse med en medarbejders død, og om man ønsker at beholde en god medarbejder, der udsættes for længerevarende sygdom? Ved at stille ledelsen sådanne spørgsmål kan vi ved fælles hjælp få lavet en pensionspolitik, som en del af virksomhedens personalepolitik. Det er naturligvis også vigtigt, at virksomheden på dette punkt overholder eventuelle overenskomstkrav. Med udgangspunkt i virksomhedens pensionspolitik laver vi et udbudsmateriale, hvor virksomhedens ønsker til pensionsordningens indhold fremgår, f.eks.:
Udbudsmaterialet fremsendes til relevante pensionsselskaber, som vi udvælger efter vores erfaring om, hvem der kan opfylde flest mulige af virksomhedens krav til en pensionsordning. Hvis firmaet i forvejen har en pensionsordning vil det selskab, der har den eksisterende pensionsordning altid få chancen for et nyt bud, ligesom virksomheden kan have præferencer for et bestemt pensionsselskab, de gerne ser deltage. Bækmark & Kvist udfærdiger en evalueringsrapport. Rapporten afdækker forskellene såvel dækningsmæssige som økonomiske. Rapporten præsenteres for virksomheden, hvorefter virksomheden træffer valg af selskab. Når virksomheden, i samråd med Bækmark & Kvist, har fået sammensat en god pensionsordning, skal medarbejderne informeres herom. Det er her meget vigtigt, at det sker på den rigtige måde, således at pensionsordningen også blandt medarbejderne bliver opfattet som det medarbejdergode, den reelt er! Bækmark & Kvist tilbyder derfor at afholde et møde på ca. en times varighed (f.eks. et fyraftensmøde), hvor pensionsordningens indhold gennemgås. På mødet udleveres en pjece, der kort beskriver pensionsordningens indhold, således at den enkelte medarbejder efter mødet har en letlæselig beskrivelse af sin nye pensionsordning. På informationsmødet informeres der generelt, mens mere personrelaterede spørgsmål besvares i den efterfølgende individuelle rådgivning. For at den nye pensionsordning for alvor får positiv betydning for den enkelte medarbejder, er det vigtigt med en individuel rådgivning. Vi foreslår typisk en rådgivningssamtale på en halv times varighed pr. medarbejder. I denne samtale laves en personlig behovsanalyse, hvori der bl.a. tages højde for følgende:
Behovsanalysen ender ud i en aftale med medarbejderen om sammensætningen af den individuelle, fremtidige pensionsordning. Afslutningsvis aftales det, hvem der udfører de aftalte ændringer, eksempelvis ændring af forskudsregistrering eller ændring af indbetalingsbeløb til ”gammel” pensionsordning. For at den nye pensionsordning kommer godt fra start, er det meget vigtigt, at virksomhedens lønningsbogholderi i god tid får oprettet den nye ordning korrekt. Hvis den enkelte medarbejder ikke fra starten får trukket det rigtige beløb på sin lønseddel, opstår der typisk forvirring og utilfredshed. Bækmark & Kvist tilbyder derfor assistance til lønnings-bogholderiet. Derudover stiller Bækmark & Kvist et web-baseret administrationssystem til rådighed. Enhver ændring, som f.eks.:
... klares let og enkelt via administrationssystemet, til stor lettelse for virksomhedens pensionsansvarlige. Medarbejderen får tilsendt en dækningsoversigt fra pensionsselskabet. Oversigten sendes via Bækmark & Kvist, der kontrollerer, at oversigten er i overensstemmelse med det aftalte. Dækningsoversigten beskriver de aftalte dækninger, såvel de fælles risikoforsikringer som eventuelle individuelle tilvalgsdækninger. Derudover får medarbejderen tilsendt en årlig oversigt, der udover risikodækningerne også viser årets indbetalingsregnskab, samt pensionsopsparingens udvikling. Udover rådgivning af virksomheden og medarbejderne i opstartsfasen, er det vigtigt med løbende rådgivning, idet vores samfund hele tiden skifter karakter. Vi vil derfor foreslå, at vi sammen med virksomhedens ledelse en gang årligt tager et opfølgningsmøde, hvor vi ser tilbage på året der gik, fortæller om nye love og produkter (på hele markedet) og sammen prøver at se lidt frem i tiden. Overfor medarbejderne står vi naturligvis til rådighed med rådgivning efter behov, f.eks. i følgende situationer:
Ved aftaleændringer, regulering af dækningssummer m.m., tilbyder Bækmark & Kvist at udfærdige information til medarbejderne. På den måde mindes medarbejderen løbende om sin pensionsordning, hvorved eventuelle tilretninger kan foretages i tide. En pensionsordning skal løbende efterses og justeres for at medarbejderen og dennes familie med rette kan føle sig trygge. |